Kongehusets
offentliggørelse af prins Henriks ønske om ikke at blive begravet sammen med
sin hustru har vakt en del opsigt, ikke mindst fordi det er et brud med en
stærk tradition for kongelige begravelser i Roskilde Domkirke.
Lige
præcis den første dronning Margrethe (1353-1412), hvis sarkofag indtager en
central plads i kirken, ligger dog også uden sin ægtefælle, den norske kong
Håkon VI, der blev begravet i sit hjemland. Dronningen blev oprindeligt
begravet i Sorø, men da hendes efterfølger, Erik af Pommern, lod hende overføre
til Roskilde, skabte han også baggrunden for at kirken lige siden har været kongernes
foretrukne begravelseskapel.
Den første af de oldenborgske konger, Christian I
(1426-1481), ligger begravet her sammen med sin dronning Dorothea. og fra og
med Christian III, der døde i 1559, er samtlige konger stedt til hvile i
Roskilde sammen med deres dronning. Der er et par undtagelser fra denne regel,
mest fremtrædende Christian VII´s dronning Caroline Mathilde, der faldt i
unåde, da hun stod i et forhold til kongens livlæge og rigets kortvarige
diktator Frederik Struensee. Dronningen blev forvist til sit hjemland
Braunschweig-Lüneburg, hvor hun døde og ligger begravet.
Frederik
VII er den anden undtagelse, idet han aldrig havde en dronning. Han har stadig
rekorden som det mest fraskilte medlem af det danske kongehus, idet han havde
hele to forliste fyrstelige ægteskaber bag sig, før han blev konge. Hans tredje
kone og enke var borgerlig af fødsel, ophævet til grevinde af kongen og
begravet i Jægerspris. Men dronning blev hun altså aldrig.
Blandt
de konger, der nåede at indgå flere ægteskaber, kan også nævnes Frederik VII’s
far, Christian VIII. Han ligger i overensstemmelse med traditionen begravet i
Roskilde sammen med sin dronning, Caroline Amalie, der overlevede ham med mere
end 30 år. Han lod sig skille fra sin første kone, Frederik VII’s mor,
Charlotte Frederikke, på grund af utroskab fra hendes side. Hun ligger begravet
i Rom.
Fra og med Christian I har det været hovedreglen, at der
udvises konger og dronninger den samme ære i udformningen af gravmælerne. Nogle
kongepar har fælles gravmæle, mens andre har gravmæler, der er ensartet i
størrelse og udsmykning. Det, der indtil for nylig var udset til at være det
nuværende regentpars gravmæle i Skt. Birgittas Kapel i Roskilde Domkirke, er
også skabt efter dette lighedsprincip.
Der er flere måder at fortolke denne symmetri mellem kongers
og dronningers begravelse. Det er på den ene side udtryk for, at dronningernes
rolle var en funktion af deres ægteskab. De blev definerede af, hvem de var
gift med, og stod derfor også i et afhængighedsforhold til deres mænd. På den anden
side indebar denne position også en betydelig status. Igen er der undtagelser.
Det er f.eks. meget betegnende, at netop Frederik V’s anden dronning, Juliane
Maries kiste er væsentlig mere beskeden end hendes mands pragtsarkofag. Hun var
den sidste dronning, der omsatte sin status i egentlig politisk indflydelse, da
hun kuppede Struensee fra magten i 1772 og satte sig selv i spidsen for
regeringen. Så en beskeden begravelse er ikke nødvendigvis udtryk for, at den
afdøde var ubetydelig. Og så er det jo til syvende og sidst de efterlevende,
der begraver de døde.
(Kristeligt Dagblad 5. august 2017. Avisens rubrik var lidt længere)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar