Kristian Ditlev Jensen udtrykker sin skarpe fordømmelse af Martin Krasniks behandling af Lars Hedegaard. Jensen mener, at Krasnik indirekte har retfærdiggjort attentatet mod Hedegaard og gradbøjet ytringsfriheden, fordi Krasnik i interviewet både udspurgte Hedegaard om attentatet og på en meget kontant facon stillede ham til regnskab for hans synspunkter. Dermed gentager Kristian Ditlev Jensen et argument, som har været meget brugt blandt Hedegaards tilhængere, nemlig at hvis man antyder, at der er en sammenhæng mellem Hedegaards udtalelser om islam og attentatet mod ham, gør man fælles sag med attentatmanden eller islamisterne. Argumentet har tjent Hedegaards meningsfæller som et skjold, idet det indebærer, at enhver kritik af Hedegaards synspunkt er et angreb på ytringsfriheden.
Der er imidlertid tale om en fejlslutning. At koble Hedegaards virke i offentligheden med attentatet er ikke ensbetydende med, at man retfærdiggør vold eller er imod ytringsfriheden. Faktisk var Hedegaard den første til selv at pege på sit eget virke som årsag eller anledning til attentatet. Meget taler for, at Hedegaard har ret i denne antagelse, altså at nogen ønsker at gøre ham tavs for hans meningers skyld. At konstatere denne sammenhæng er ikke ensbetydende med, at man også mener, at Hedegaard selv bærer skylden for det, der er overgået ham. At identificere en årsag eller et motiv til en forbrydelse fritager ikke gerningsmanden for skyld. I nogle tilfælde kan der være tale om formildende omstændigheder, men netop i dette tilfælde er det værd at bemærke, at politisk eller ideologisk motivation i almindelighed regnes til de skærpende omstændigheder. Det er netop dette element, der adskiller almindelig kriminalitet fra terror. Angrebet mod Hedegaard kan meget vel have haft til hensigt at sprede frygt blandt hans meningsfæller, og så er der pr. definition tale om et terroranslag. Det må gælde, uanset om man er enig med Hedegaard eller ej.
Man kan altså godt mene, at Hedegaard har ”sagt totalt langt ud ting” uden at man dermed retfærdiggør overfaldet på ham. På samme måde kan man også mene, at Hedegaard er en meget modig mand uden at man af den grund også mener, at han er en meget klog mand. Pointen er, at et retfærdigt samfund er kendetegnet ved, at det yder beskyttelse til alle uanset forstand eller holdning.
Lars Hedegaard har en akademisk uddannelse og omfattende erfaring med offentlig debat, journalistik og medier. Så meget desto mere påfaldende er det, at han klarede sig så dårligt i konfrontationen med Krasnik. Krasnik var ganske rigtigt ikke flink mod Hedegaard. Men hvornår har Hedegaard selv stillet krav om at blive behandlet med fløjlshandsker i den offentlige debat? Han har et helt selvfølgeligt krav på ikke at blive overfaldet korporligt. For så vidt han er udsat for trusler for sine synspunkters skyld, har han endda krav på udvidet beskyttelse. Men der kan ikke med rimelighed stilles krav om redaktionel særbehandling af Lars Hedegaard. Han må svare for sig, så godt han kan, og det er han efter alt at dømme ikke særlig god til. Krasniks interview er blevet kaldt et karaktermord. Der er snarere tale om et karakterselvmord.
(læserbrev i Weekendavisen 5. april 2013. Redaktionens titel var "Ditlev Jensen III")
Ingen kommentarer:
Send en kommentar